Markedsorienteret produktchef med salgsansvar

Vores kunde er et selvstændigt datterselskab, der indgår i en større koncern, som markedsfører og producerer egne produkter. Virksomheden har en god markedsposition og en stærk økonomi. For yderligere at styrke salgsindsatsen søges nu til en nyoprettet stilling:

 Markedsorienteret produktchef med salgsansvar

BtB salg – applikationsløsninger – hele Danmark

Den nye produktchef vil, med reference til salgschefen, få ansvaret for afsætning af virksomhedens produkter til en række kunder og emner i Danmark.  Du skal opbygge og pleje kontakten til kunderne og på en seriøs måde få skabt den gode dialog, så kunderne er fortrolige med de løsninger virksomheden tilbyder. Der vil være tale om salg/rådgivning af såvel standard- som kundetilpassede løsninger.

Til at hjælpe dig med at indfri dine mål, vil du få et nært samarbejde med en særdeles kompetent teknisk afdeling og internt salg, som er klar til at hjælpe med dine forespørgsler. Du arbejder ud fra eget hjemmekontor med tæt dialog til hovedkontoret.

Din hverdag kommer til at bestå af opsøgende salg, udarbejdelse af tilbud, opstilling af løsningsforslag og naturligvis forhandling med kunderne, så ordren kommer i hus. Der er tale om BtB løsningssalg i et teknisk miljø, hvor der både er længerevarende forhandlinger og kortere salgs forløb. Det er derfor vigtigt, at du forstår at planlægge og have flere bolde i luften.

I udvælgelsen vil vi især prioritere:

Dit udgangspunkt for at søge jobbet er en salgsbaggrund inden for BtB løsningssalg, hvor du igennem nogle år har vist dine evner til at skabe gode resultater. Ideelt har du solgt IT, telekommunikation eller andre løsninger, hvor styringer og soft- og hardware indgår i den totale løsning. Det er vigtigt, at du behersker alle salgets facetter fra første kontakt til afslutning af ordren.

Gage og øvrige ansættelsesvilkår vil blive forhandlet individuelt efter kvalifikationer med udgangspunkt i en fast løn, bonus, firmabil, pension og hjemmeopkobling.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Lars Mikkelsen på telefon 7210 0030.

Ansøg jobbet ved at bruge ”søg jobbet” funktionen og vedhæft motiveret ansøgning og CV.