Speditør – Sø export

Prime Cargo A/S er en international logistik operatør med hovedkontor i Kolding og datterselskaber i Polen, Kina, Hongkong og USA. Derudover er der et stærkt agent netværk i resten af verden. Prime Cargo blev for 2 år siden købt af japanske Mitsui-Soko group, der er én af verdens førende inden for logistik løsninger. Prime Cargo er i gang med en spændende udvikling og til hovedkontoret i Kolding søges en:

Speditør – Sø export

som motiveres af tætte kunderelationer og operationelt arbejde

Prime Cargo er en spændende virksomhed, der altid har fokuseret på at arbejde i ”nuet” og giver gode handlingsmuligheder til sine medarbejdere. Dette er især gældende i rollen som speditør, hvor man får det daglige operationelle ansvar for egne kunder. Prime Cargo tror på, at speditører skal kunne håndtere mest muligt i processen, så der er store frihedsgrader og meget ansvar i jobbet, der spænder fra kunde dialog, forhandling om rater, booking af samarbejdspartnere og samspil med salgsafdelingen og de andre speditionsafdelinger.

Som speditør bliver du en del af et centralt omdrejningspunkt for Prime Cargo, hvor export er et voksende forretningsområde, med USA og Japan som de primære export markeder.

Du har bevist, at du kan dit håndværk og du trives i en dynamisk hverdag, hvor der er mange ad-hoc opgaver. Fokus er på kundehåndteringen med hyppige daglige henvendelser og forhandlinger om priser, vilkår m.v. Din personprofil motiveres af, at det ikke er alt du kan planlægge, og du arbejder hårdt for at skabe gode resultater – alene og sammen med dit team.

I forbindelse med udvælgelsen vil vi især vægte:

Du er speditør uddannet og har gennem nogle år skabt gode resultater inden for export området – hvis det er med Sø som baggrund er det optimalt, men ikke et ultimativt krav. Du trives med at være ”købmand” inden for eget ansvarsområde og motiveres af, at udvikle kundeforholdet, Prime Cargo og dig selv.

Lyder dette som jobbet for dig, så send din ansøgning hurtigst muligt. Du ansøger ved at bruge ”søg jobbet” funktionen.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Lars Mikkelsen på tlf. 7210 0030.