Account Manager – Eksport

Vendlet oplever kraftig – men kontrolleret – vækst og har en stærk strategi for fremtiden. Med et veludbygget produktprogram og fokuseret salgsindsats har Vendlet skabt et anerkendt brand inden for sundheds- og pleje sektoren i Danmark og udlandet. Der er store planer for fremtiden, som omfatter etablering af nye afsætningskanaler i udlandet og fortsat kraftig vækst. Som en meget væsentlig person, der skal være med til at løfte virksomheden til de næste step, søges nu til en nyoprettet stilling på hovedkontoret i Aabenraa:

Account Manager – Eksport

videreudvikle samarbejdet med distributører World Wide

Vendlet har et stærkt produktprogram til pleje sektoren og oplever en kraftig og stigende efterspørgsel fra udlandet. Der er allerede etableret datterselskaber i flere lande og for at sikre det bedste fokus på eksport aktiviteterne, opdeles eksportsalget i to særskilte fokus områder: datterselskaber og distributører. Som Account Manager bliver det dit ansvar, at skabe det rette set-up for distributør samarbejdet, så der på den ene side er klare retningslinjer for indsats og vilkår, og på den anden side er du ”point of contact” til den danske organisation, som leverer hverdags support på produkter, brochurer, messer m.v.

Der kommer mange direkte henvendelser fra virksomheder i udlandet, som ønsker at købe Vendlets produkter. Du skal sammen med direktøren skabe synlighed og strategi for, hvordan de enkelte henvendelser behandles. Derfor får du din daglige arbejdsplads på kontoret i Aabenraa og derudover vil der være en del rejse aktivitet på 50-70 dage årligt.

Det er et krav, at du har stort kendskab til salg gennem distributører og kender forskellige kanalstrategier for afsætning i udlandet. Du er vant til at udvælge og etablere samarbejdsaftaler på taktisk og operationelt niveau. Hvis du har en teknisk og kommerciel forståelse for anvendelsen af produkterne til pleje sektoren, er det en fordel men ikke et krav. Vi forventer, at du kan engelsk og fransk på forretnings niveau.

Stillingen er nyoprettet og refererer direkte til Vendlets direktør/ejer. Der er rigtig gode muligheder for at sætte dine egne fingeraftryk og se direkte resultater af dine indsatser.

Er du den rette til dette job, og kan du dokumentere, du har skabt fantastiske resultater med eksportsalg gennem distributører, vil vi gerne have din ansøgning hurtigst muligt. Du ansøger ved at bruge ”søg jobbet” funktionen.

Eventuelle spørgsmål kan besvares af Selectors på telefon 7210 0030.