HR-Development
Der er kamp om de kommende generationer af medarbejdere, som i større og større grad vælger deres næste arbejdsplads ud fra en række parametre, som er anderledes end tidligere generationer – og her fylder HR-aftrykket meget. Det drejer sig ikke kun om mere frugt i kantinen, eller bedre kaffe på gangene. Det er også de større ting, som optager medarbejderne i dag og især vurderes der på, hvor godt den enkelte virksomhed har taget stilling til en række ting, som er med til at definere deres sociokulturelle aftryk i verden.
Det er et faktum, at strategisk HR skaber værdi og alle virksomheder med respekt for sig selv og deres medarbejdere skal forholde sig til, hvordan de ønsker HR-indsatsen hos dem. Men det er lettere sagt end gjort, for ofte stjæler hverdagens opgaver tiden til at drive HR-indsatserne.
Skal vi sammen sætte et tydeligt HR-aftryk?
Selectors tager HR-indsatser til et helt nyt niveau, hvor vi sammen med kunden foretager en grundig analyse af, hvor HR-niveauet er i dag og med afsæt i strategien sættes niveauet for, hvilke HR-handlinger, der skal iværksættes for at jeres virksomhed kan skabe endnu bedre bundlinje.
Vi arbejder efter en grundig model, hvor overskrifterne er Tiltrækning, Fastholdelse, Udvikling og Afvikling. Til hvert område er der en lang række værktøjer, som tages i brug afhængig af opgaven, det kunne f.eks. være inden for Onboarding, Hybrid arbejdsplads, Den svære samtale, Konflikthåndtering, Ledelsessparring eller Personalejura.
Mange virksomhedsledere har svært ved at forholde sig til HR, da området favner meget bredt og derved kan virke uoverskueligt.
Forskellen på god og mindre god HR er, for det meste, selve indsatsen og arbejdet med at gøre HR synligt i hverdagen. Det gøres bedst ved at sikre, virksomhedens og ledelsens holdninger er tydelige og bliver efterlevet i hverdagens handlinger. På den måde er der tydelig kobling mellem strategi og værdidrevet HR.
Vil du inspireres, så er du velkommen til at læse mere her: HR as a Service
