Driftchef

Har du en stærk lederprofil og kan du skabe et godt overblik gennem planlægning og analyse?

Gaming koncernen er resultatet af en fusion mellem Danmarks største producenter af spilleautomater og har i dag en online del og en landbaseret forretning. Koncernen udvikler og producerer selv sine spilleautomater og spil. Gaming koncernen har Erhvervsinvest som hovedaktionær og beskæftiger i alt 90 medarbejdere, hvoraf de 50 er i den landbaserede forretning. Hovedkontoret er beliggende i Viby ved Århus og med reference til Gamings CEO, søges nu til nyoprettet stilling en selvstændig og dygtig:

Driftschef

ledelse – planlægning – sikre overblik

Gaming koncernens landbaserede forretning dækker kunder i hele Danmark og som Driftschef overtager du en velfungerende afdeling, med et stærkt og motiveret team på 14 medarbejdere, som servicerer, reparerer og tømmer automaterne på de forskellige spillesteder og spillehaller. Afdelingen er sammensat af 3 virksomheder, der er opkøbt inden for nyere tid, så der vil være en række opgaver forbundet med at skabe ensartede rutiner og løbende rationalisere i driften, for at få udnyttet kapaciteten optimalt. De fleste teknikere kører ud fra hjemmekontor, så du skal være vant til at skabe ledelse gennem distance.

Du bliver dermed en væsentlig spiller i at sikre det store overblik for et område, der betragtes som omdrejningspunktet for den landbaserede forretning. Driftschefen indgår i ledergruppen og du får en tæt tværorganisatorisk dialog og sparring med de andre afdelinger, hvor især salg og økonomi bliver vigtige samarbejdspartnere.

Som Driftschef forventes det, at du har en god analytisk sans og har erfaring med, at anvende data til fremadrettede indsatser. Derudover er det din opgave, at sikre serviceteamet er klar til, at give kunderne den bedste vejledning, så serviceafdelingen proaktivt kan hjælpe kunderne med hele tiden at have optimale spilleløsninger.

Den ideelle kandidat kan bl.a. dokumentere:

  • Stor erfaring med ledelse af kørende servicemedarbejdere
  • Stærk på drifts-, kapacitets- og budgetstyring med fokus på løbende optimering og tilpasning, så du hele tiden har overblikket
  • En proaktiv og synlig ledelsesstil – også på distance
  • Gode IT-kundskaber, hvor du bruger systemerne som hjælp til at skabe endnu bedre overblik
  • Erfaring med at skabe et samlet team
  • Kommercielt mindset
  • God erfaring med tværfaglig dialog for at optimere for hele virksomheden

Din baggrund for at søge stillingen er en faglig baggrund som leder af et tilsvarende team af servicemedarbejdere, hvor I dækker hele landet. Du har god erfaring med logistik og er vant til at holde det skarpe overblik i hverdagen. De personlige lederegenskaber vil blive vægtet meget højt til denne stilling, så det er et krav, at du kan dokumentere ledelseserfaring gennem min. 3-5 år.

Lyder dette som jobbet for dig, skal du sende din ansøgning og CV hurtigst muligt. Du ansøger ved at bruge ”søg jobbet” funktionen.