Head of Ecommerce

Har du stort indblik i logistikken bagved Ecommerce og har du stærke lederevner, samtidig med at du skaber god dialog med kunderne?

Prime Cargo A/S er en international logistik operatør med hovedkontor i Kolding og datterselskaber i Polen, Kina, Hongkong og USA. Derudover er der et stærkt agent netværk i resten af verden. Prime Cargo blev for 4 år siden købt af japanske Mitsui-Soko group, der er én af verdens førende inden for logistik løsninger. Området for 3. parts logistik løsninger er et stort fokus område og til hovedkontoret i Kolding søges nu:

Head of Ecommerce

med stærke lederkompetencer og proaktiv kundedialog

Prime Cargos Ecommerce setup er et af Skandinaviens mest udviklede 3. parts logistik løsning for håndtering af E-handel og håndterer logistikken bag en lang række af Danmarks største detailhandlere. Området er i rivende udvikling da meget forbruger handel flytter fra de fysiske butikker til webshops. Der er netop investeret i nye robot løsninger på lageret, så man er gearet til at klare den store vækst.

Som ny Head of Ecommerce skal du fastholde og udvikle det faglige niveau i hele afdelingen således, at medarbejderne altid har en proaktiv og kompetent dialog med kunderne.  Ecommerce området og kundernes ønsker til løsningerne er i konstant forandring, der betyder, at mange hverdags opgaver løbende bliver ændret og tilpasset. Derfor er det vigtigt, at du har de ledelsesmæssige kvaliteter til, på den ene side at sørge for processerne overholdes, og samtidig sikre, at medarbejderne kan følge med. Derudover skal du sørge for den røde tråd i hverdagens opgaver, så der i størst muligt omfang er ensartede standarder for medarbejderne.

Du vil få et tværorganisatorisk samarbejde med såvel lager som salg, hvor I i fællesskab sikrer kunderne den gode oplevelse og løsninger, der hele tiden er i front på kvalitet, leveringssikkerhed og muligheder. Du skal således forvente, der vil være en hyppig dialog med kunder og eksterne samarbejdspartnere. Stillingen refererer til CEO for Prime Cargo i Danmark og du indgår i den danske ledergruppe.

Ecommerce området er hele tiden i udvikling og hver kunde har egne ønsker til hvilke løsninger og services der kan tilbydes. Derfor er det et krav, at du er analytisk stærk og har gode strategiske evner, hvor du formår at se nye muligheder og er nysgerrig på, hvad der er muligt.

I forbindelse med udvælgelsen vil vi især vægte:

  • ledelses erfaring med evnen til at motivere afdelingens medarbejdere
  • stærk logistik forståelse
  • evnen til at arbejde strategisk
  • proaktiv overfor kolleger og ledelsen
  • udadvendt profil som du kan sætte i spil over for kunderne
  • godt IT kendskab
  • engelsk i skrift og tale på forhandlings niveau

Den ideelle kandidat til stillingen har en relevant baggrund med god erfaring fra tilsvarende opgaver inden for logistik eller produktion. Det er et krav, at du kan dokumentere stærke leder kompetencer og har arbejdet med såvel funktionærer og timelønnede i direkte og indirekte ledelse.

Lyder dette som jobbet for dig, så send din ansøgning hurtigst muligt. Du ansøger ved at bruge ”søg jobbet” funktionen.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte konsulent Lars Mikkelsen på telefon 7210 0030.