Intern sælger

Kan du tage ansvaret for dit eget produktområde og skabe dialog med kunderne på en balanceret form mellem rådgivning og salg ?

Dansk Transport Emballage (DTE) er et handelsselskab, der har 25 års erfaring inden for emballage af plast, hvor specialet er emballage til food- og nonfood industrien. Der er både standard produkter og kundetilpassede løsninger. Fokus er på at rådgive kunderne til den rigtige løsning.  Strategien for fremtiden er klar, hvor pilen er sat mod ambitiøs vækst – så til at hjælpe med at indfri forventningerne søges nu en: 

Intern sælger 

eget produktansvar – stor kontaktflade  

Som intern sælger bliver du en vigtig brik i DTEs strategiplan. Du bliver ansvarlig for et af virksomhedens store produktområder og skal fastholde salget til de nuværende kunder, samtidig med at du finder og udvikler nye kunder. Hovedparten af tiden er du på kontoret, som ligger ved motorvejen (afkørsel 68 Haderslev/Vojens). Du skal også være klar at besøge dine større kunder – både for at skabe endnu tættere relationer og sikre du har fuldt indblik i deres behov. 

Vi forventer du har et stort personligt drive og forstår at agere kommercielt. Du er udadvendt og er god til at sælge gennem telefonen, hvor salget foregår som en blanding mellem kundepleje og nysalg gennem leads og egen canvas aktivitet. 

Vi forventer du er struktureret og formår at skabe godt overblik i en til tider hektisk hverdag. Da du får produktansvar, vil der også være en række indkøbs funktioner du skal arbejde med – herunder leverandør kontakt, så det er vigtigt du er god til engelsk i skrift og tale. Hvis du derudover kan kommunikere på tysk, er det en yderligere fordel. 

Din baggrund for at søge jobbet er en relevant kommerciel uddannelse, hvor du gennem flere år har oparbejdet en god erfaring med internt salg. Du har et godt blik for balancen mellem at være rådgiver og kommerciel, og ser muligheder i markedet. Din personlighed udstråler initiativ og pondus og du ynder at finde nye muligheder for at skabe mersalg – uden at være for pågående.  

Lyder dette job som noget for dig. Så ser vi frem til at modtage dit CV, som du sender ved at anvende ”søg jobbet” funktionen.