International Salgsdirektør

Har du stor erfaring med FMCG til store kæder og kan du sammen med dit salgsteam skabe gode vækstrater til internationale kunder?

DYKON A/S er en international, innovativ og veldrevet produktionsvirksomhed og Nordeuropas største af sin art. Virksomheden har en menneskealders erfaring i forædling af dun og fjer og er i dag absolut markedsledende inden for produktion af dyner og puder med naturfyld. Virksomheden markedsfører og sælger danskproducerede kvalitetsprodukter under følgende brands: Ringsted Dun, Flora Danica, Danica, Engmo Dun og Bergen Dun. DYKON har eget laboratorie og Sleeplab og der er stor fokus på automatiserings- og digitaliseringsprocesser.  For at styrke DYKONs fremtidige vækstmuligheder bedst muligt, er der for nyligt solgt en majoritets ejerandel til Erhvervsinvest. Virksomheden beskæftiger knap 80 medarbejdere. Eksportandelen udgør ca.75% til hele verden, med hovedvægten på Norden. Som et led i den fortsatte udvikling søges en: 

International Salgsdirektør

strategi – markedsudvikling – salgsledelse

Som ny Salgsdirektør for DYKON skal du, i fællesskab med Direktøren, videreudvikle den igangværende positive proces, og dermed sikre, at DYKONs fortsatte udvikling sker gennem øget vækst. Produkterne afsættes som egne stærke brands og som privatelabel til større kæder i Skandinavien, Europa og Asien. Der vil blive lagt vægt på, at du har et stærkt kendskab til eksport og erfaring med salg til de store kæder og department stores i ind- og udlandet, samt gerne erfaring med styring og udvikling af en brand portefølje. Der er en forventet rejseaktivitet på 30-50 dage årligt.

Som Salgsdirektør indgår du i direktionen og er ansvarlig for de overordnede salgsresultater i DYKON. Du får det direkte ansvar for salgs- og marketingafdelingen, der er opdelt i SBU’er med salgs ansvarlige for hver SBU. Det er naturligt for dig, at være en synlig og coachende chef, der sikrer de bedste betingelser for arbejdet. Målstyring, opfølgning og konkrete handlingsplaner er væsentlige for dig, ligesom du har et højt drive for at skabe gode resultater. Du anerkender værdien af alle niveauer og afdelinger i virksomheden og giver ansvar for eget arbejde. Salgsdirektøren har egne KAM kunder og viser gennem sine handlinger, at man er hands-on på hverdagen.

DYKON er overvejende ordreproducerende og der er et tæt samspil imellem salg og produktion, hvor du bliver et vigtigt bindeled, der sikrer, at de opstillede salgsplaner implementeres i hele organisationen. Din ledelsesstil er motiverende og du har gode kommunikationsevner, såvel skriftligt som verbalt, samtidig med at du formår at lytte.

I forbindelse med udvælgelsen vil vi især vægte:

  • Dokumenteret salgs- og ledelseserfaring fra international virksomhed
  • God erfaring med at udvikle og implementere salgsstrategier
  • Synlig og erfaren leder, der har vist, at du kan skabe resultater i et konkurrencepræget btb marked
  • Erfaring med en brand portefølje
  • Forståelse for vigtigheden af automatisering og digitaliseringsprocesser
  • Stærk personlighed, som tør gå forrest og være ”hands-on”
  • Bopæl i tæt køreafstand fra DYKON
  • Gode sproglige kundskaber – især engelsk

Den ideelle kandidat har en videregående uddannelse på HD-A, Cand.Merc eller tilsvarende niveau. Du har i de sidste 5-8 år arbejdet som salgsdirektør eller salgschef, hvor du har skabt gode resultater over for internationale kæder, og har været den drivende part i en god salgsudvikling, hvor der kan sættes lighedstegn mellem dine indsatser og organisationens gode resultater. Det forventes ligeledes, at du har erfaring fra en produktionsvirksomhed.

Kan du genkende dig selv i dette spændende job, og ser du det som dit næste naturlige step i karrieren, så send os din ansøgning med det samme. Du ansøger jobbet ved at bruge ”søg jobbet funktionen”.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Partner Lars Mikkelsen på telefon 7210 0030.