Marketingchef

Kan du udvikle en overordnet brandstrategi med balanceret indsats såvel online/offline og til forskellige markeder?

Redoffice Scan Office er en af de største danskejede virksomheder indenfor møbelindretning og kontorforsyning. Koncernens møbeldivision har hovedsæde i Herlev men kontorforsyningsdivisionen har hovedsæde i Esbjerg. Virksomheden har kontorforsyningsbutikker og møbel showrooms fordelt rundt i hele Danmark. Herfra sælges alt til det moderne kontor – alt fra komplette indretningsløsninger, møbler, blyanter og papir til digitale printere og scannere. Virksomheden beskæftiger ca. 250 medarbejdere og omsætter årligt for over 600 mio. kr.  Til nyoprettet stilling søges nu til kontoret i Esbjerg eller Herlev en:  

Marketingchef 

Branding strategi – Diversificerede afsætningskanaler – Ledelse 

Som marketingchef indgår du i ledergruppen og får det daglige ansvar for marketing og kommunikationsmateriale. Du vil i tæt samarbejde med virksomhedens COO videreudvikle fra det nuværende niveau, så koncernen fremover står endnu stærkere i dialogen med deres kunder.  

Balancen mellem de forskellige kundetyper og afsætningskanaler rykker sig meget i de disse år og det vil derfor være væsentligt, at du forstår at manøvrere mellem de forskellige elementer, der skal til for at skabe god kommunikation på tværs af kommunikationsplatforme. Det er afgørende, at du formår at målrette markedsføring som understøttelser vores forskelligartede salgskanaler – lige fra kontorforsyningsbutikker til eksklusive indretningsløsninger på møbler.  

Du har en stærk holdning til det grafiske udtryk og er god til at formulere dig i skrift og tale. Hvis du derudover er frisk på at se nye ideer og tør bringe anderledes kommunikative midler i spil, vil det blive værdsat.  

Marketingafdelingen har medarbejdere i Esbjerg og Herlev og der vil være behov for, at du er synlig på begge adresser. Derfor er det også vigtigt du har erfaring med distance ledelse. Beslutningsvejene i virksomheden er effektive, og man er ofte klar til at afprøve de gode ideer inden for kort tid – det betyder bl.a. at du til tider selv skal have hands-on på opgaver, for at få dem eksekveret.  

 I forbindelse med udvælgelsen vil vi især vægte kandidater, der kan dokumentere:  

  • God erfaring med marketingopgaver på koncernniveau  
  • Stort operationelt drive  
  • Selvstændig holdning til marketing og kommunikation – især balancen mellem de forskellige kanaler  
  • Erfaring med at planlægge og selvstændigt gennemføre marketingstrategier  
  • Ledelseserfaring   
  • Udpræget evne til at få opgaverne afsluttet  
  • Bopæl tæt på Esbjerg eller i Hovedstadsområdet  

Den ideelle kandidat kommer fra en lignende stilling, hvor du gennem nogle år har vist dine store evner inden for marketing og kommunikation – alternativt kommer du fra en position, der har gjort dig klar til næste niveau. Det er vigtigt, at du kan begå dig på flere niveauer i organisationen og evner at etablere, projektere og sikre afslutning på tværorganisatoriske opgaver. Især samspillet med de forskellige salgsorganisationer er væsentligt.  

Har du lyst til at bestride denne udfordrende og spændende stilling, skal du anvende ”søg jobbet” funktionen, hvor du kan vedhæfte ansøgning, CV og evt. portfolio.   

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på 7210 0030.   

Samtaler vil blive afholdt i hhv. Kolding og Taastrup.