Om Charlotte Johannessen

Jeg er bl.a. uddannet inden for HR, har en coachuddannelse og er certificeret i Thomas international DISC.

Jeg har det meste af mit arbejdsliv arbejdet med HR og ledelse, sidst i DSV Prime Cargo A/S hvor jeg sad i den danske ledergruppe med ansvaret for 4 ansatte i HR-afdelingen. Jeg har arbejdet med strategisk værdiskabende HR som blandt andet indeholdt udarbejdelse og implementering af egen lager/ logistik uddannelse i samarbejde med EUC Lillebælt, Prime Academy, som er et ambassadørprogram hvor ledelse er nøgleordet, digitalisering af HR-processerne fra ansættelse til fratrædelse (GDPR), dialog/ forhandlinger med de faglige organisationer og ikke mindst daglig sparring med ledere og medarbejdere.

Før dette var jeg ansvarlig for opstart af et hollandsk vikarbureau i DK. Jeg byggede organisationen op fra bunden. Bureauet blev en succes og hedder i dag BlueCollar. Opstarten af vikarbureauet gav mig et indblik i hvor mange forskellige opgaver der kan lande på ens skrivebord, hvis man ikke hele tiden i takt med udviklingen er i stand til at sætte det rigtige hold som hele tiden spiller hinanden gode. Jeg bor i Kolding og elsker en tur i det blå med klipklapper på.

Kontakt os, hvis du vil høre mere om, hvordan vi kan hjælpe din virksomhed

Charlotte Johannessen | Management konsulent

Tlf. +45 27 88 02 79