Key Account Manager

Vores kunde udvikler og producerer mange forskellige tekniske produkter, hvor fokus er på kundetilpassede løsninger. Virksomheden er beliggende i Trekantområdet og har en meget stor erfaring inden for sit forretningsområde. Med afsæt i en moderne maskinpark og fagligt dygtige medarbejdere, er virksomheden samarbejdspartner med en række forskellige industrier i Danmark og udlandet. Til at bidrage med yderligere vækst søges nu: 

Key Account Manager 

projekt salg – vækst med nye kunder 

Med afsæt i en gennemarbejdet strategiplan bliver den nye KAM en væsentlig person i, at sikre gennemførslen af virksomhedens vækstplaner. Her fokuseres især på at skabe mere projektorienteret salg og etablere samarbejde med flere store kunder. Du refererer til salgschefen, og har tæt samarbejde med to Account Managers og internt salg.  

Du er vant til at tilbringe en del tid i ”markenbåde med eget salg, og i projektrelaterede kundemøder. Som person er du vedholdende, målrettet og ved, at projektsalg ofte tager lidt længere tid for at komme i mål. Det er naturligt for dig at gå forrest, og du evner at planlægge og gennemføre markedsrelaterede opgaver. Afsætningen sker primært i Danmark, men der er også en del eksportkunder, og det forventes, at noget af væksten skal findes uden for Danmark.  

Virksomheden arbejder mest som underleverandør, hvor fokus er på at udvikle og producere kundetilpassede løsninger – i serie størrelser, som kan variere fra få emner til store serier. Der er et godt kundefundament, og du skal være en yderligere drivkraft i identificeringen og opbygningen af nye væsentlige KAM kunder, som kan være helt nye kunder eller eksisterende samarbejdspartnere, hvor der kan skabes et dybere samarbejde. 

I forbindelse med udvælgelsen vil vi især vægte: 

Du har en faglig baggrund, og er vant til at sælge kundetilpassede løsninger til industrien. Din titel i dag er måske ikke KAM, men du er vant til at forhandle og indgå kontrakter med længere varende samarbejdsperioder. Sælger du til vindsektoren eller offshore virksomheder, er det en klar fordel. Vi forventer, du har bopæl i nærheden af kontoret i Trekantområdet. 

Lønnen fastsættes ud fra fast løn, pension, bil og IT.  

Har du lyst til at bestride denne udfordrende og spændende stilling, skal du anvende ”søg jobbet” funktionen, hvor du kan vedhæfte ansøgning og CV. Eventuelle spørgsmål besvares af Selectors på telefon 7210 0030.