Key Account Manager

Dansk Gummi Industri A/S udvikler og producerer mange forskellige løsninger i gummi og polyurethan, hvor fokus er på kundetilpassede løsninger. Virksomheden er beliggende i Kolding og har eksisteret i over 100 år, hvilket sikrer en bundsolid viden om teknisk gummi og massiv polyurethan. Med afsæt i en moderne maskinpark og fagligt dygtige medarbejdere er Dansk Gummi Industri underleverandør til en række forskellige industrier i Danmark og udlandet. Til nyoprettet stilling søges nu:

Key Account Manager

projekt salg – vækst med nye kunder

Hos Dansk Gummi Industri peger pilen på vækst og som KAM bliver du en væsentlig person i, at sikre gennemførslen af vækstplanerne. Her fokuseres især på at skabe mere projektorienteret salg og etablere samarbejde med flere store kunder. Du refererer til salgschefen og har tæt samarbejde med to Account Managers og internt salg.

Som person er du vedholdende og målrettet. Du er vant til at tilbringe en del tid i ”marken” – både med eget salg og i projekt relaterede kundemøder. Det er naturligt for dig, at gå forrest og du evner at planlægge og gennemføre markeds relaterede opgaver. Afsætningen sker primært i Danmark, men der er også en del eksportkunder og det forventes, at noget af væksten skal findes uden for Danmark.

Dansk Gummi Industri samarbejder mest som underleverandør, hvor fokus er på, at udvikle og producere kunde tilpassede løsninger – i serie størrelser, der kan variere fra få emner til store serier. Der er allerede et godt kundefundament og du skal være en yderligere drivkraft i identificeringen og opbygningen af nye væsentlige KAM kunder, som kan være helt nye kunder eller virksomheder, der allerede er kunder, hvor der kan skabes et dybere samarbejde.

I forbindelse med udvælgelsen vil vi især vægte:

Det er ikke et krav, at du har branchekendskab, men vi forventer, du er vant til at sælge kunde tilpassede løsninger til industrien og har erfaring med KAM, hvor du indgår kontrakter med længere varende samarbejds periode. Sælger du til vindsektoren eller offshore virksomheder, er det en klar fordel. Vi forventer, du har bopæl i nærheden af kontoret i Kolding.

Lønnen fastsættes ud fra fast løn, pension, bil og IT.

Har du lyst til at bestride denne udfordrende og spændende stilling, skal du anvende ”søg jobbet” funktionen, hvor du kan vedhæfte ansøgning og CV. Eventuelle spørgsmål besvares af Selectors på telefon 7210 0030.