Teknisk ordrebehandler

Dansk Gummi Industri A/S udvikler og producerer alle slags valser og formstøbte emner i gummi og polyurethan. Virksomheden er beliggende i Kolding og har eksisteret i over 100 år, hvilket sikrer en bundsolid viden om teknisk gummi og massiv polyurethan. Med afsæt i en moderne maskinpark og fagligt dygtige medarbejdere er Dansk Gummi Industri underleverandør til en række forskellige industrier i Danmark og udlandet. Til produktionen søges nu en:

Teknisk ordrebehandler

lager/logistik – varemodtagelse og forsendelse

Som ordrebehandler er du en vigtig brik i processen med at få varerne afsted til kunderne i rette tid. Dansk Gummi Industri fokuserer på en fleksibel produktion, hvor der ofte er mange leverancer med kort deadline. Det er derfor vigtigt, at du trives med en meget afvekslende hverdag og kan holde mange bolde i luften på samme tid – ofte med hyppige afbræk i dine planlagte opgaver.

I tæt samspil med produktionslederen er du ansvarlig for ordremodtagelse/oprettelse, herunder evt. afklaring med kunden om leveringstider og andre tekniske detaljer. Derudover har du ansvaret for ind- og udgangskontrol af alle varer, samt dialogen med logistik partnere ved varemodtagelse og forsendelse.

Jobbet er meget hands-on og til tider fysisk krævende, da du bl.a. sørger for at emballere færdigvarer og få dem pakket. Det er et krav, at du har truck certifikat.

I forbindelse med udvælgelsen vil vi især vægte:

Der stilles ingen deciderede krav om teoretisk uddannelse, men vi forventer, at du har erfaring fra et tilsvarende job igennem nogle år. Kommer du fra en ordreproducerende virksomhed er det en klar fordel. Du har et godt kvalitetsniveau og er som person klar til at yde den indsats, der kræves for at nå i mål med alle opgaverne.

Lyder dette som jobbet for dig, ser vi frem til at modtage din ansøgning hurtigst muligt. Du ansøger ved at bruge ”søg jobbet” funktionen.

For yderligere oplysninger kan du kontakte Selectors på 7210 0030.